Svensk kvinde voldtaget to gange af to forskellige mænd - på samme aften

To gange på en time blev en svensk kvinde voldtaget af to forskellige mænd i byen Strängnäs vest for Stockholm natten til søndag.

Det fortæller politiet til ekuriren.se.

Kvinden blev første gang voldtaget på et sted, hvorefter det lykkedes hende at flygte. Derefter løb kvinden lige i favnen på den anden gerningsmand, ifølge hendes egen forklaring.

Tidligere i weekenden ville politiet ikke afsløre forbrydelsen eller hvor den havde fundet sted. Det ønskede ikke at fortælle offentligheden om hændelsen af hensyn til kvinden.

- Vi ønsker at gennemføre visse efterforskningsmæssige foranstaltninger og afklare, hvad der skete, før vi går ud med det, så vi taler om de rigtige ting. Det er en temmelig traumatisk oplevelse for hende, siger Lars Liwenborg fra Sörmland Politi.

Kvinden bliver afhørt yderligere i løbet af dagen.

Dagens Gossip