Svensk OL-sølvvinder i ishockey frikendt for doping

Den svenske ishockeyspiller Nicklas Bäckström, som spiller i NHL-klubben Washington Capitals, er blevet frikendt for doping.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Nicklas Bäckström blev under OL i Sotji i februar testet positiv for pseudoefedrin, som øjensynligt stammede fra noget astmamedicin.

Den internationale olympiske komité udelukkede derefter svenskeren fra finalen mod Canada, men har nu frikendt ham. Han får også lov at beholde sin sølvmedalje fra OL.

Ifølge TT skriver det internationale ishockeyforbund, IIHF, at B-prøven ikke var analyseret korrekt, og derfor ikke kunne bekræfte den positive A-prøve. Det kan derfor ikke bevises, om Nicklas Bäckström var dopet.

- Alt i alt er det en meget positiv beslutning for os og for Bäckström, hvor jeg får følelsen af, at IIHF virkelig beklager, at han missede OL-finalen, siger det svenske ishockeyforbunds generalsekretær Tommy Boustedt i en pressemeddelelse.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip