Svensk politi har fået flere tip om forsvunden dansker

»I løbet af natten arbejder to politibetjente og 15 personer fra organisationen Missing People på sagen, og omkring klokken syv eller otte søndag morgen bliver et større antal betjente sat på sagen,« siger Åsa Wallinder.

Manden tilbragte natten mellem fredag og lørdag med sin kone i parrets bil, efter den gik i stykker i området Härjedalen i det centrale Sverige. Da konen vågnede lørdag morgen, var manden væk.

»En række indbyggere i byen Sveg har observeret en mand, der kan være den savnede person,« siger Åsa Wallinder.

Politiet i Jämtland har tidligere udtalt, at de ikke mener, at der ligger en forbrydelse bag den 80-årige danskers forsvinden. Politiet vil nu gennemgå alle henvendelser i sagen.

Manden beskrives som 190 centimeter høj og kraftigt bygget. Han bar en grå og lilla stribet T-shirt, blå bukser og sorte træsko, da han forsvandt.

Dagens Gossip