Svensk politi mistænker forbrydelse bag dødsbrand

»Folk sagde, at de hørte et brag og så røg komme ud af vinduerne,« siger vagtchef Jonas Palm fra politiet i Stockholm til Aftonbladet.

Politiet blev alarmeret ved 04.30-tiden, og da betjentene og brandvæsenet ankom til stedet, var lejlighedens ruder blæst ud. I lejligheden, der nu er fuldstændig ødelagt af skaderne, fandt man først to døde børn under nogle murbrokker og siden en voksen person, der ligeledes var omkommet.

Aftonbladet skriver, at politiets bombeteknikere netop nu er i gang med de tekniske undersøgelser om årsagen til eksplosionen.

Politiet mener, at der kan ligge en forbrydelse bag eksplosion og brand, og derfor betragter man lejligheden som et potentielt gerningssted.

Dagens Gossip