Svensk politi skyder mand der sårer flere på skole

Skrevet af admin

22/10/2015

Dagens topnyheder

En person er skudt af politiet på en skole i den svenske by Trollhättan, efter han trængte ind på skolen med et sværd og skadede flere personer, skriver nyhedsbureauet TT.

Ifølge de første oplysninger er en voksen og fire elever såret efter overfaldet.

Politiet siger, at der hersker stor forvirring på skolen. Børn og voksne flygter fra stedet.

Kort efter, at betjente var trængt ind på skolen, kom der oplysninger om, at der blev skudt.

Det er uvist, om gerningsmanden er dræbt eller såret.

/ritzau/