Svensk politimand vækker opsigt: Indvandrere skal stoppe med at kalde svenskere racister

Skrevet af Jesper Larsen

16/01/2015

Dagens topnyheder

En politimand har vakt opsigt i Sverige, fordi han har skrevet et indlæg på politiets egen Facebookside, hvor han skriver om, hvor træt han er af at blive kaldt racist, når han er på arbejde.

Indlægget bliver delt og diskuteret i Sverige, og selvom budskabet er lidt kontroversielt, har de fleste tilkendegivelser været positive.

Mine kolleger og jeg er på det seneste ofte blevet kaldt racister. Da jeg selv er indvandrer og har et arbejde, har jeg ofte stillet mig op mod racisme, og det efterlader mig med en bitter smag i munden at blive kaldt racist, skriver Scott Goodwin i opslaget, der indtil videre er liket over 12.000 gange og blevet delt flittigt.

Rigtige racisters skyld
Politimanden giver de rigtige racister skylden for udviklingen, og han sender en bredside afsted mod dem.

Til jer RIGTIGE racister - hver gang du fremsætter dine grimme udtalelser eller hæver din grimme stemme, gør du det svært for alle dine kære landsmænd, der ikke er racister. Det er din skyld, at indvandrere pludselig tror, at alle svenskere er racister, fordi du siger, at du taler for ‘det svenske folk’, skriver Scott Goodwin, men formaner så overfor indvandrere i Sverige, at det ikke betyder, at de skal påtage sig en offerrolle og råbe racist hele tiden.

Lad os leve sammen i fred



- Til de indvandrere der råber racist, hver gang livet byder på modstand. Stop med at træk tacist-kortet frem hele tiden. Hver gang du gør det, ødelægger du det for de indvandrere, der virkelig er ofre for racismen, skriver han og kommer med en bøn om, at alle skal leve fredeligt sammen. 



- Mellem de grimme racister og indvandrere der kalder sig ofre råber racist, er vi millioner af svenskere og indvandrere - der ønsker at leve sammen, sammen i et land uden had.