Svensk straffe-skurk: Et dårligt straffespark

Svenskeren Sebastian Larsson var skurken, da Sverige torsdag måtte nøjes med 1-1 i EM-kvalifikationskampen mod Rusland hjemme på Friends Arena i Stockholm.

Larsson misbrugte et straffespark allerede efter 13 minutter. På det tidspunkt førte russerne 1-0 på scoring af Alexander Kokarin.

- Et straffespark, som ikke går ind, er vel et dårligt straffespark, siger han ifølge nyhedsbureauet TT.

Svenskeren sparkede til venstre, men i en højde, hvor målmand Igor Akifejev overhovedet ikke havde problemer med at redde.

- Desværre bestemte jeg mig denne gang, inden jeg sparkede. Det gør jeg nogle gange. Andre gange gør jeg ikke.

- Bagefter er det let at se, at jeg ikke skulle have bestemt mig, før målmanden bevægede sig, og så bare have rullet bolden ind i det modsatte hjørne, siger han videre.

Det var svenskernes anden uafgjorte EM-kvalifikationskamp, og det var anden gang, at Sebastian Larsson var involveret i et straffespark.

I den første kamp mod Østrig begik Sebastian Larsson det straffespark, som Østrig scorede på og fik 1-1.

Sverige har således to point for to kampe inden søndagens kamp mod miniputterne fra Luxembourg, som torsdag klarede 0-0 hjemme mod Montenegro.

- Slår vi Liechtenstein hjemme, så har vi pointmæssigt fået en helt ok start på kvalifikationen, men i forhold til vores eget spil, er der en del tilbage at ønske, siger Sebastian Larsson.

Svenskernes superstjerne Zlatan Ibrahimovic var skadet og ikke med torsdag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip