Svenske bloddonerer får en sms hver gang de redder et liv

Overalt i den vestlige verden ses et kraftig fald i bloddonorer. Den negative udvikling har fået de svenske bloddonorbanker til at tænke kreativt.

Et af svenskernes initiativer er, at bloddonorerne automatisk får en sms, som fortæller dem, at deres blod netop er blevet brugt og har været med til at hjælpe eller redde et andet menneske. Det skriver The Independent.

Bag sms’en står Stockholm Blodbank, som gerne vil blive endnu bedre til at inddrage ny teknologi i deres hverdag.

Læs også: Kæledyr står i kø for at donere blod

- Vi forsøger konstant at udvikle vores måder til at formidle hvor vigtige donorerne er for os. Vi vil give dem feedback på deres indsats, og vi synes, at det er en god måde at gøre det på, siger kommunikationschefen i Stockholm Blodbank, Karolina Blom Wiberg, og forklarer, at de også sender tak-sms’er, når de frivillige donorer har givet blod, til The Independent.

Håber er, at sms’erne skal minde donorerne om, at de har hjulpet deres medmennesker, og at de skal have lyst til at gøre det igen.

Sms’erne har også haft en uventet positiv effekt, som blodbankerne ikke havde regnet med. De positive sms’er hitter nemlig på de sociale medier, hvor folk deler dem med deres venner.

Synligheden på de sociale medier er guld værd for blodbankerne, som håber at det kan lokke nye donorer til.

I Sverige kan bloddonorer gå ind på blodbankernes hjemmesider og se, hvor meget blod, der er på lager.

Læs ogsåUSA ophæver forbud mod bloddonation fra homoseksuelle

- Den samme information, som vi har internt, vises simpelthen eksternt, forklarer Karolina Blom Wiberg fra Stockholm Blodbank.

Tankegangen er, at når folk kan se, at blodlageret er i bund, så vil de reagere ved at donere. 

Svenskerne har også taget initiativ til, at donerne kan underskrive en kontrakt, der giver myndighederne lov til på aggressiv vis at sende sms’er, emails og skrive på Facebook, indtil de donerer blod. Ordlyden i beskederne kan fx være: "Vi giver ikke op, indtil du bløder”.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV