Svensker dømt for at sende venneanmodning

Skrevet af Ann Katrine Warren

15/08/2013

Dagens topnyheder

I Sverige er en 18-årig mand er af byretten blevet dømt for at sende en venneanmodning på Facebook. Det, som ellers er helt almindeligt på det sociale medie, var nemlig et brud på et polititilhold, som manden havde på modtageren af anmodningen. Det skriver Seriges Radio.

Byretten lagde vægt på, at venneanmodningen har det formål at skabe kontakt, og derfor var det en overtrædelse af polititilholdet.

Den 18-årige blev samtidig dømt for seksuelt overgreb på en anden kvinde.

I 2010 blev en 45-årig dansker også dømt for at sende venneanmodninger. Lovgivningen er den samme herhjemme, og manden fra Slagelse kontaktede to kvinder, han havde polititilhold til, hvilket han senere blev dømt for.