Svensker sætter alle på plads i Kitzbühel

Svenskeren Mattias Hargin valgte det prestigefulde løb i Kitzbühel som det løb, hvor han skulle tage sin første world cup-sejr.

Svenskeren var i alt 49 hundrededele af et sekund hurtigere end det østrigske hjemmepublikums yndling, Marcel Hirscher.

Mattias Hargin var tredjebedst i første gennemløb søndag formiddag, men modsat sine nærmeste konkurrencer, holdt han det høje niveau hele dagen, og sikrede på den måde sin første world cup-sejr.

- Det er helt sygt, det her. Jeg har arbejdet for det så længe. Og så er det ret cool, at jeg ovenikøbet vinder i Kitzbühel, siger Mattias Hargin til svensk TV4.

Det er kun en uge siden, at Mattias Hargin satte en føring efter første gennemløb over styr ved world cup-løbet i Wengen og måtte nøjes med fjerdepladsen.

Tyskeren Felix Neureuther blev nummer tre i søndagens løb. Han løb sig op fra femtepladsen i første gennemløb, og sikrede sin sjette podieplacering i world cup-sæsonens første syv slalomløb.

Marcel Hirscher udbyggede sin samlede føring i world cuppen foran nordmanden Kjetil Jansrud, som slet ikke kører slalom.

Neureuther fører slalomløbernes world cup med 480 point foran Marcel Hirschers 456.

Slalomløberne får en chance mere i Schladming på tirsdag. Det bliver sidste løb inden VM i Colorado i begyndelsen af februar.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip