Svenskerne er nöjd med deres sundhedspaladser

Den ældre Malmø-borger er på vej hjem efter diverse undersøgelser på den lokale vårdcentral »Eden« en svensk pendant til de danske lægehuse.

Denne gang har det været gratis, fordi undersøgelserne hænger sammen med en kommende knæoperation, men ved andre af sine jævnlige besøg på vårdcentralen må Magnhild Friberg, lige som alle andre syge og behandlingskrævende svenskere, betale 160 svenske kroner for en lægekonsultation, når hun melder sig i receptionen.

»De bliver ved med at sætte betalingen op. Det er ikke så godt. Den burde være mindre. Men man er jo blevet vant til at betale, så det er ikke sådan, at det afholder mig fra at gå til læge.«

Mens truslen om betaling i den ulmende lægekonflikt i Danmark fremstår som et veritabelt skrækscenario, har patientafgifter været en fast indarbejdet praksis i det svenske sundhedsvæsen i årevis.

Har man f.eks. brug for hjælp fra vårdcentralens diætist, koster det ligeledes 160 kroner. Til gengæld får man ydelsen gratis, hvis man må vente mere end 30 minutter på at komme til, og der er indført et loft for betalingen, så man højst kan komme af med 1.100 kroner om året.

Patientafgifterne er blot én af en række iøjnefaldende forskelle mellem de danske lægehuse og de svenske vårdcentraler.

En anden er størrelsen. Mens solopraksisser med blot en enkelt praktiserende læge stadig er den dominerende klinikform i Danmark, er der betydeligt flere medarbejdere i de svenske vårdcentraler, der set med danske øjne ligner rene sundhedspaladser.

»Eden« har f.eks. hele 35 medarbejdere. Ti er læger, heraf er otte praktiserende læger. Desuden er der 11 sygeplejersker og fem administrative medarbejdere, ligesom der er tilknyttet psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og diætister til at tage sig af de knap 15.000 patienter, der har valgt »Eden« som deres vårdcentral.

»Det er en stor fordel for patienterne, at så mange faggrupper er samlet på ét sted. De slipper for at blive sendt rundt fra det ene til det andet sted og kan hurtigere få adgang til den samlede, kvalificerede hjælp, de har brug for. Danmark burde helt klart gå efter at etablere tilsvarende, store enheder. De nuværende lægehuse er for små,« siger læge Nour Eighoura, som er i gang med sit hoveduddannelsesforløb med henblik på at blive praktiserende læge, og som tidligere har arbejdet i Danmark.

Konkret opererer »Eden« med såkaldte ressourceteam omkring de mest komplicerede patienter, der lider af flere kroniske sygdomme og også kan have sociale problemer. Der er afsat tid til et møde en eftermiddag hver anden uge, hvor læger, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut m.fl. – og evt. også patienten selv – drøfter og tilrettelægger behandlingen. Cirka ti procent af lægernes tid går med den type aktiviteter.

Vårdcentral-sektoren havde tidligere ingen særlig fremtrædende position i det svenske sundhedsvæsen. Mange borgere var simpelthen ikke tilmeldt en central og valgte i stedet at opsøge sygehusene, fordi vårdcentralerne var svære at komme igennem til på telefonen, ligesom patienterne kunne komme til at vente længe på at få en tid hos lægen.

De senere år er der imidlertid sket en betydelig udbygning af sektoren, og stort set alle svenskere er i dag tilknyttet en vårdcentral eller en bestemt læge på centralen. Udviklingen er sket, efter at der for få år siden blev indført frit sundhedsvalg og fri etableringsret, så alle i princippet kan åbne en vårdcentral, hvis ellers de overholder en række faglige krav.

Det har ført til, at store svenske sundhedskoncerner som Capio og Aleris – der bl.a. driver en række privathospitaler i Danmark – har etableret et større antal vårdcentraler. Ud over at bidrage til at øge den samlede kapacitet har formålet også været at skabe konkurrence og presse de offentlige vårdcentraler til at forbedre deres service for patienterne. Økonomien i såvel en offentlig som en privat vårdcentral afhænger således af, hvor mange borgere der vælger at »liste« sig hos den.

Den offentlige vårdcentral »Eden« har bl.a. valgt at udvide sine åbningstider, så man nu har åbent fra klokken 7 til 20. Begrundelsen er, at der i bydelen Södra Innerstaden – der minder lidt om københavnerbydelen Nørrebro – bor mange yngre mennesker i den erhvervsaktive alder, som ønsker at få en tid tidligt om morgenen eller først på aftenen. Tilsvarende kan patienter ringe direkte til deres læge inden for et bestemt tidsrum.

»Vi tænker meget på, hvordan vi kan skaffe os konkurrencefordele og har klart fået mere fokus på patienternes behov,« siger virksomhedschef Eva Svensson, der er ganske tilfreds med, at »Eden« de senere år har formået at øge antallet af »listede« patienter fra 11.000 til 14.800.

Selv om antallet af vårdcentraler stiger kraftigt, er der dog stadig problemer med tilgængeligheden i sektoren, hvor man kæmper med, at der generelt er mangel på praktiserende læger i Sverige. Trods udvidede åbningstider kan man fortsat ikke få kontakt til en praktiserende læge om natten og en stor del af weekenden. Der findes ikke en lægevagt som i Danmark, og ved akutte problemer om natten må svenskerne derfor tage på sygehuset.

Halvdelen af de offentlige vårdcentraler kører desuden med underskud, og ifølge den svenske konkurrencestyrelse tyder det på, at det kan hænge sammen med manglende effektivitet.

På flere vårdcentraler i bl.a Region Skåne lykkes det også kun for 50-60 procent af patienterne at få kontakt, når de ringer, og i perioder kniber det også med at overholde målet om, at folk skal kunne få en planlagt tid inden for syv dage.

»Vi havde fem læger, der stoppede inden for kort tid. Det gav problemer med tilgængeligheden, men nu er den på vej op igen,« siger Eva Svensson.

Dagens Gossip