Sverige anklages for at hjælpe USA med hemmelig overvågning

Ifølge den svenske avis Metro kom beskyldningerne frem under en høring i Europa-Parlamentets komité for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, den såkaldte LIBE-komité.

Til høringen var flere journalister og forskere blevet inviteret til at fortælle, hvad NSAs aflytning indebærer. En af de inviterede var ifølge Metro den britiske journalist Duncan Campbell. Han beskyldte Sverige at give USA og Storbritannien adgang til undersøiske kabler til telekommunikation og dermed til data- og teletrafik.

Talsmand Fredrik Wallin fra FRA afviste torsdag at kommentere på konkrete samarbejdsaftaler over for Metro. Han sagde dog, at FRA aldrig bevidst vil samarbejde med en nation, der bruger svensk dataindsamling til at omgå lovgivningen:

»Vi har partnerskaber med andre lande. Disse partnerskaber skal altid gavne de svenske interesser«.

BNB

Dagens Gossip