Sverige topper med vækst i ulighed

Det er nu hele 9,1 procent af den svenske befolkning, der har en indkomst som er mindre end halvdelen af landets gennemsnit, og som dermed er defineret som fattig. For 15 år siden var den andel helt nede på 3,7 procent, hvilket var det mindste i verden. Dermed har Sverige nu også markant flere fattige og større økonomiske forskelle end ikke bare Danmark, men også Frankrig og Tyskland. Faktisk er Sverige tæt på at have lige så mange fattige som Storbritannien, der ellers gennem mange år har ligget højt på dette område.

»Uligheden i Sverige er steget gennem tre årtier, men udviklingen har taget særlig stor fart gennem de seneste fem til ti år. Engang var vi verdensmester i at bekæmpe fattigdom. Nu ligner vi mere og mere et helt almindeligt EU-land,« siger professor og velfærdsforsker Tapio Salonen fra Malmö Högskola.

Årsagerne til udviklingen er mange, fremhæver professoren, men særligt vigtigt er det, at niveauet for de ydelser, man modtager i Sverige, hvis man er uden arbejde, syg eller førtidspensionist, gradvist er blevet forringet.

Flere af disse ydelser er steget mindre end den almindelige pris- og lønudvikling, fordi de ikke reguleres automatisk op som herhjemme. Men i visse tilfælde er ydelserne også faldet og reguleret direkte ned.

»Det er også blevet sværere at få offentlige ydelser, og samtidig har arbejdsløsheden ligget på et relativt højt niveau i mange år. Det er ikke lykkedes at få ledigheden bragt ned,« siger Tapio Salonen.

Han tilføjer, at der siden 2007 også er blevet gennemført en række ændringer i det svenske skattesystem, som har gjort det mere attraktivt at arbejde. Eksempelvis er der som herhjemme indført et jobfradrag, der alene kommer de beskæftigede til gode, og som dermed har været med til at øge uligheden.

»Det svenske jobfradrag, som er 1.000-1.500 kr. om måneden for de fleste, har kostet næsten 100 milliarder kroner, eller så meget som tre procent af det svenske bruttonationalprodukt,« siger Tapio Salonen.

Men han peger også på, at rigtig mange ufaglærte job er forsvundet i Sverige de senere år, mens der omvendt er kommet flere videnstunge arbejdspladser. Endelig har den rigeste del af den svenske befolkning gennem de senere år tjent store summer på det boligboom, som stadig finder sted i Sverige.

»Samlet har den rigeste tiendedel af den svenske befolkning derfor haft en markant større fremgang i indkomsten gennem de seneste ti år end befolkningen som helhed,« siger Tapio Salonen.

Dagens Gossip