Sveriges største lufthavn er lukket

Det skriver den svenske avis Aftonbladet ifølge bt.dk.

De tekniske problemer begyndte ved 9-tiden i morges og påvirker også andre lufthavne, da der kan opstå en del forsinkelser på grund af den lammede flytrafik.

»Både vores almindelige teknik og reservesystemet er sat ud af spil. Kontroltårnet kan ikke kommunikere med flyene, og alt trafik er i øjeblikket stoppet,« siger Klas Nilsson, pressechef i Swedavia, til Aftonbladet.

Der arbejdes på højtryk for at løse de tekniske problemer, men Swedavia kan ikke sige noget om, hvor lang tid det vil tage.

»Der er ikke voldsomt meget trafik på en lørdag morgen, og jeg har ingen præcise oplysninger om, hvor mange der er berørt. Men det kommer til at give forsinkelser,« siger pressechefen.

Dagens Gossip