Svigermor scorer interview med Kanye West

Skrevet af Aller

20/08/2013
For første gang siden Kanye West og hans kæreste Kim Kardashian blev forældre til datteren North i juni, lader rapperen sig nu interviewe. Han fortæller blandt andet om, hvordan det er at være far. Den heldige studievært, som får West til at snakke foran et kamera, er ingen ringere end hans svigermor. Kim Kardashians mor Kris Jenner har de sidste seks uger testet et TV-talkshow og afslutter sommerens programmer med det interview, mange af hendes mere erfarne kolleger sukker efter. Det er imidlertid Jenner, som har overtalt svigersønnen, og i går båndede han samtalen, der kom til at handle om familieværdier, den nye faderværdighed og hiphop-stjernens mange sammenstød med medierne. Så sent som i fredags besluttede anklagemyndigheden i Los Angeles at lade West slippe for en sigtelse for overtrædelse af straffeloven i forbindelse med et håndgemæng med en videofotograf. Kris Jenners interview med rapperen går over skærmen på fredag.

Dagens topnyheder