Svigersøn sigtet for drabsforsøg: 14-årig datter fandt mor

Det fortæller vicepolitikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi til Dagens.dk.

Den 48-årige mors svigersøn er sigtet for at forsøge at slå hende ihjel.

Den 14-årige datter var i familiens have, mens hendes 35-årige svoger og mor var indenfor.

Her blev moderen stukket flere gange med en kniv, som den 35-årige havde medbragt.

Da den 14-årige opdagede dramaet omkring kl 16.28, stak den 35-årige af, blot for at melde sig selv på politistationen i Svendborg ca. et kvarter senere. Her var han stadig iført sit blodige tøj.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Han nægter sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkender de faktiske omstændigheder. Jack Liedecke vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad manden har fortalt om episoden.

Den 35-årige mand er ikke i forvejen kendt af politiet.

Den 48-årige kvinde var en overgang i overhængende livsfare, men lægerne på Odense Universitetshospital meldte hende stabil og uden for livsfare efter midnat.

Svigersønnen bliver fremstillet i et grundlovsforhør kl. 13.30, hvor det bliver afgjort, om han skal varetægtsfængsles.

Dagens.dk følger sagen

Dagens Gossip