Svindlere slår plat på 8-årige kræftramte Magnus: Snyder godhjertede donorer

Dagens.dk kunne tidligere på ugen fortælle, hvordan danskerne stod sammen om at støtte kræftramte Magnus ved at donere penge til en livsnødvendig behandling i USA.

Men det er desværre ikke kun godhjertede mennesker, som har opdaget den store indsamling.

Den seneste opdatering af beløbet på Facebook-indsamlingen viser, at familien nu har fået indsamlet over 1,3 millioner kroner til 8-årige Magnus’ behandling.

Det store beløb lokker også de forkerte typer til.

Koldhjertede svindlere

Man kan se på siden, at nogen prøver at udnytte drengens uheldige situation.

Der har været opslag, hvor en person, der kalder sig Petrice Lau, beder folk om at overføre penge til en mobilepay-konto.

Læs også: 8-årige kræftramte Magnus har en chance: Pengen, som kan redde hans liv, er i hus

Personen udgiver sig for at være en tæt ven af familien og skriver tak for støtten.

Advarsel

I gruppen er medlemmerne forargede over, at nogen kan finde på, at snyde en dreng, som har så hårdt brug for hjælp.

Familien har allerede advaret imod at sende penge til de suspekte konti.

Den gode nyhed er, at Magnus skulle have minimum 850.000 kroner for at kunne få sin behandling på en klinik, som ligger i staten Texas, så nu er der mere end rigeligt.

Familien bruger de resterende penge til ekstra medicinske udgifter for Magnus, når han kommer til USA.

Skulle der blive nogle til overs bliver de doneret til et andet kræftramt barn i pengenød.

Se Facebook-indsamlingen her

Dagens Gossip