Svinepest på slagteri er afblæst

Skrevet af admin

08/01/2014

Dagens topnyheder

Medarbejdere på slagteriet Danish Crown i Sæby kan nu ånde lettet op, efter at veterinærkontrollen har bekræftet, at der ikke er svinepest i en gris, der var sendt til slagtning onsdag.

Slagteriet blev lukket onsdag middag, da man havde mistanke om, at den alvorlige smitsomme husdyrsygdom havde ramt en gris, der kom fra en besætning i Aarhus.

Veterinær Nord har i løbet af dagen taget prøver og undersøgt, om mistanken skulle afblæses eller ej.

Slagteriet er åbnet igen onsdag eftermiddag.

/ritzau/