Svømmehal beder mænd stoppe med at bruge deres hårtørrere til upassende ting

Der har længe været utilfredshed med kvinder, der barberer de intime steder i badet i svømmehallen, men nu er et lignende problem opstået i herreomklædningen i islandske svømmehaller.

Nogle af de mandlige badegæster er nemlig særdeles glade for at bruge svømmehallernes hårtørrere til andet end håret på hovedet. De nedre regioner får nemlig gerne et varmt pust. Det skriver The Mirror.

Det er især ældre mænd med tilgroet kropsbehåring, der føler trang til at bruge hårtørreren mellem benene, hvilket generer de andre i omklædningsrummet.

Læs også: 3 skræmmende grunde til du IKKE skal barbere din bikinilinje

Svømmehallen i Sundhöllin på Island har både hængt skilte op og konfronteret mændene med deres upassende brug af svømmehallens hårtørrere.

På skiltene er der vist en mand, der tørrer sine ædle dele med en hårtørrer, med et stort rødt kryds henover. Billedet er ledsaget af en tekst, der bl.a. lyder: Skaldede gamle mænd med behårede kroppe må enten medbringe deres egen hårtørrer eller købe et mere absorberende håndklæde.

Balladen startede, da en mandlig bruger af svømmehallen, Haraldur Jónasson skrev et vredt læserbrev i en islandsk avis, hvor han understregede, at en hårtørrer ikke er en testikeltørrer. Det fik svømmehalsledelsens øjne op for problemet.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip