Svømmer vinder pris som Årets Olympiske Håb

Skrevet af admin

09/01/2016

Mest læste i dag

Svømmeren Viktor Bromer blev lørdag aften kåret som Årets Olympiske Håb. Det skete ved Sport 2015-showet i Herning.

Den 22-årige jyde vandt sidste år sølv i 200 meter butterfly ved EM på kortbane.

Året forinden vandt Viktor Bromer guld på samme distance ved EM på langbane.

- Viktor har udviklet sig meget flot de seneste år og er allerede i en ung alder blandt de bedste i 200 meter butterfly.

- Et stort talent bringer ikke automatisk en atlet op på øverste hylde, hvor Viktor nu hører hjemme. Det kræver også, at man er villig til at bruge utallige træningstimer på sin sport, være målrettet, fokuseret og ambitiøs og omgivet af det rigtige set-up.

- Alt det er Viktor Bromer lykkedes med, og jeg glæder mig til at følge og arbejde sammen med ham fremover, siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen, i en pressemeddelelse.

De øvrige nominerede til prisen som Årets Olympiske Håb var BMX-køreren Simone Tetsche Christensen og roerne Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Rasmussen.

/ritzau/