Swansea-formand håber på mange år med Laudrup

Men siden fik Laudrup en håndfuld af de spillere, som han gerne ville have, og inden Premier League begynder i weekenden, er idyllen tilsyneladende genoprettet i Wales.

Laudrup har kontrakt med Swansea de næste to år, men rygterne siger, at han forlader jobbet til næste sommer.

Swansea bestyrelsesformand Huw Jenkins vil dog ikke af med sin danske succes-manager.

- Jeg håber, at det her ikke bliver Michaels sæson hos os. Det sidste vi ønsker efter sidste sæson er at skifte manager, og det er ikke noget, der ændrer sig, fastslår Huw Jenkins ifølge thisissouthwales.co.uk.

Bestyrelsesformanden har store forventninger til den kommende sæson:

- Jeg håber, at vi får en fantastisk sæson, at vi gør det godt i Premier League og i pokalturneringerne, og at Michael føler, at vores klub stadig udvikler sig, og at han kan være her i yderligere et par år.

Jenkins glæder sig over, at Swansea fik overstået balladen med Laudrup og Tutumlu tidligt på sommeren, og at man har indkøbt de spillere, som man vil forstærke truppen med i modsætning til andre klubber, der stadig er på jagt efter nye spillere:

- Når man sammenligner med de 19 hold, som vi skal op mod i Premier League, så har vi haft en meget glattere afslutning på sommeren og en bedre forberedelse end de fleste af dem. Det siger noget om os som klub, at vi kan håndtere det, som vi har gjort, få ordnet vores ting og hurtigt komme videre og forberede os til en ny sæson.

- Det bliver interessant at se, hvordan de andre klubber vil håndtere det, som de har været igennem, hvad enten det er et managerskifte eller en spiller, der gerne vil væk.

- En masse af holdene i den bedste halvdel ser ud til at ville hente nye spillere helt op til afslutningen af transfervinduet, og det synes jeg er en mærkelig måde at drive en klub på. Når man tager det i betragtning ,så er vi ret godt forberedt, og det bliver interessant at se, hvordan vi i står i konkurrencen i den første måned.

Swansea indleder sæsonen lørdag med en kamp hjemme mod Manchester United, hvor den nye manager David Moyes for første gang står i spidsen for holdet i en Premier League-kamp.

Dagens Gossip