Sydafrika forbereder sig på et sidste farvel

Sydafrikas borgere gør sig torsdag klar til at sige et endeligt farvel til Nelson Mandela, lederen af anti-apartheidbevægelsen og landets første sorte præsident, efter hans tilstand er alvorligt forværret.

Præsident Jacob Zuma aflyste sendt onsdag et besøg i nabolandet Mozambique, efter han havde besøgte den 94-årige Mandela på hospitalet i Pretoria.

- I de sidste to døgn er tidligere præsident Madibas tilstand blevet værre, siger præsident Zumas talsmand, der bruger Mandelas meget ofte brugte tilnavn.

Talsmanden vil ikke sige, om det er korrekt, at Mandela er lagt i respirator, som flere medier har rapporteret.

Den 94-årige tidligere præsident, der tilbragte 27 barske år i fængslet under apartheidstyret, har været indlagt i 20 dage med en lungebetændelse.

Det er fjerde gang inden for et halvt år, at han er indlagt på hospitalet.

Sydafrikanerne er i den periode gradvist blevet vænnet til at indse, at Mandelas liv vil få en ende.

- Mandela er med sin alder meget gammel. Jeg beder bare til, at Gud denne gang tager ham hjem. Han må af sted. Han må få ro, siger Ida Mashego, en 60-årig kvinde, der gør rent i Johannesburgs finanskvarter.

Mandela har et enestående ry, som lederen, der efter 27 års fængsel og ydmygelser, talte om forsoning mellem sorte og hvide og lod det være ledetråd i praktisk politik.

Mandela var præsident i fem år, indtil han trak sig tilbage i 1999.

- Vi vil alle før os dårligt tilpas, når han dør, men samtidig vil vi fejre hans liv. Han har gjort så mange store ting for dette land, siger den 25-årige John Ndlovu, der er kontoransat i Johannesburg.

USA's præsident, Barack Obama, indleder torsdag en rundrejse i Afrika, og ifølge planen skulle han lørdag ankomme til Sydafrika.

Præsident Zumas talsmand siger, det er for tidligt at sige, om Mandelas sygdom vil ændre omstændighederne ved besøget.

/ritzau/Reuters

 

Dagens Gossip