Sydamerikanske lande trækker flere ambassadører hjem fra Europa

»Vi har taget en række tiltag for at gennemtvinge offentlige forklaringer og undskyldninger fra de europæiske nationer,« begrunder Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, tilbagekaldelsen af de sydamerikanske ambassadører.

Ambassadørerne bliver ifølge Russia Today hentet hjem til drøftelser om omdirigeringen af Evo Morales fly, der er blevet fordømt på det kraftigste af de sydamerikanske lande, der kalder episoden for et klokkeklart brud på international lovgivning.

Både Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, Argentinas præsident, Cristina Fernandez, Brasiliens præsident, Dilma Rouseff, og Uruguays præsident, Jose Mujica, vil hente deres ambassadører hjem.

Whistlebloweren Edward Snowden, der siden den 23. juni har været strandet i Sherementjevo-lufthavnen i Moskva, oplyste fredag, at han vil søge om midlertidigt asyl i Rusland og på et senere tidspunkt forsøge at rejse videre.

BNB

Dagens Gossip