Syddansk Sundhedsinnovation bygger ud

Regionsrådet i Region Syddanmark bevilgede ved regionsrådsmødet 17. december 17,4 millioner kroner til opførelsen af nye bygninger med en innovationshal, værksteder og åbne projektrum. Her kan man afprøve 1:1 modeller og tekniske løsninger i forbindelse med produktudvikling og velfærdsteknologi.
Syddansk Sundhedsinnovation har i sit første år kunnet notere en kraftig vækst af opgaver. Projekterne er inden for både social- og psykiatriområdet og somatikken. Projekterne har for eksempel forbedret logistik, operationsstuer og standardrum. Disse projekter finansieres primært via indtægtsdækket virksomhed og fondsmidler.

- Det glæder mig, at vi her kan skabe og udbygge en unik platform for offentlig-privat innovation, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Bevillingen til de nye bygninger kommer på et tidspunkt, hvor Region Syddanmark skaber alliancer internationalt og med det private erhvervsliv. Således er 25 britiske topledere blandt andet fra National Health Service i disse dage på besøg i Odense, mens en syddansk delegation tirsdag besøger Eindhoven for at søge inspiration og underskrive en hensigtserklæring med Philips.

Dagens Gossip

Dagens TV