Sydfyn Style slår til igen: Nu med Joan Ørting, Jim Lyngvild og yoga i Brugsen

Skrevet af Ann Katrine Warren

26/08/2013

Dagens topnyheder

Du husker måske, hvordan fire sydfynske borgmestre i foråret hoppede rundt og forsøgte at rappe sig gennem en sydfynsk version af Gangnam Style. Nu vender Sydfyn Style tilbage, og denne gang har man sikret sig, at de kendisser, som bliver omtalt i videoen, også er med på idéen.

SE OGSÅ: Kvinde falder i søvn i skødet på mand ombord på fly

I Sydfyn Style 2 - som videoen originalt er blevet navngivet - optræder sexolog Joan Ørting og modebøssen Jim Lyngvild nemlig sammen med en blanding af basketball-spillere fra holdet Svendborg Rabbits, lokale og halvnøgne håndværkere, en gigantisk hækkesaks og en yogadyrkende brugsuddeler. Vi lover at det er mindst lige så specielt, som det lyder.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

I den første video blev blandt andre Joan Ørting inddraget uden af være blevet spurgt, om hun havde lyst til at lægge navn til brandingen af det sydlige Fyn.

Sydfyn Style blev pillet af YouTube igen, da det viste sig, at Fremtidsfabrikken havde overtrådt ophavsretsloven. Måske er det derfor, at man denne gang forsøger sig med en musikvideo, hvor musik og sang hænger så lidt sammen, at det på ingen måde kan klandres for at være en kopi.

LÆS OGSÅ: Åh nej! Fynske borgmestre genopliver Gangnam Style

Videoen bliver i dag præsenteret på konferencen "Viral markedsføring Sydfyn Style," og ifølge Fremtidsfabrikken så sætter Sydfyn Style 2 "nye standarder for, hvordan man arbejder med branding af et området."

Her på redaktionen er vi tilbøjelige til at give dem ret. Spørgsmålet er så om den nye standard er høj eller lav.

SE SYDFYN STYLE 2 HERUNDER OG DØM SELV: