Sydkorea frygter: Der er tegn på ny atomtest i Nordkorea

»Der er sådanne tegn,« siger han og afviser at kommentere sagen yderligere.

Den sydkoreanske avis The JoongAng Ilbo har berettet om en stigende aktivitet på atomanlægget Punggye-ri siden sidste uge.

»Vi overvåger den nuværende situation tæt, den minder meget om tiden op til den tredje atomtest. Vi forsøger at finde ud af, om der foregår egentlige forberedelser til en atomtest, eller om det blot er et trick for at øge presset på os og USA,« siger en anonym højtstående embedsmand fra Nordkorea til avisen.

Ifølge efterretningsrapporter har det kommunistiske styre i Pyongyang gjort to missiler klar til affyring på landets østkyst.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV