Sydøstjyllands Politi er på Twitter fra i dag

Fra i dag kan du følge Sydøstjyllands Politi på Twitter på profilen @SydOjylPoliti.

- Det er vores første tiltag på sociale medier og vi håber på blandt andet gennem input fra andre at blive interessante at følge. Men vi skal jo lige øve os lidt først, fortæller kommunikationschef, Ulla Kaspersen.

Sydøstjyllands Politi vil tweete om blandt andet trafiksituationen på E45 og andre aktuelle hændelser, give information og gode råd og håber også på i akutte situationer, at kunne få hjælp til at spotte gerningsmænd eller forsvundne. Også i krisesituationer vil Twitter i fremtiden indgå som en hutig informationsvej til borgerne.

- Vi har store forventninger til satsningen på Twitter, men vi skal lige finde vores ”stil” og lægger nok lidt roligt ud. Men hvis vi vil nå ud til mange, så skal vi jo være værd at følge og retweete, tilføjer Ulla Kaspersen.

Dagens Gossip