Sydsudans leder vil underskrive fredsaftale

Skrevet af admin

20/08/2015

Mest læste i dag

Sydsudans præsident, Salva Kiir, melder sig parat til at underskrive en fredsaftale, der skal afslutte den 20 måneder lange konflikt i hans land., oplyser amerikanske embedsmænd.

- Præsident Kiir har forsikret over for udenrigsminister John Kerry, at han har til hensigt at underskrive fredsaftalen, siger officielle talsmænd for USA's udenrigsministerium.

USA har i de seneste døgn rettet en indtrængende opfordring til Sydsudan om at underskrive en fredsaftale med oprørere i landet inden for to uger for at få bragt en brutal og blodig borgerkrig til en afslutning.

Det skete efter, at det mandag stod klart, at en fredsaftale for landet ville blive udsat i yderligere to uger.

USA, Storbritannien, Norge og landene i Den Afrikanske Union samt FN - støtter aftalen.

Sydsudans præsident og oppositionslederen er under internationalt pres for at finde en afslutning på en 20 måneder lang, voldelig konflikt.

Aftalen, hvis præcise indhold ikke umiddelbart er blevet kendt, blev underskrevet af Machar og en repræsentant for den regionale samarbejdsorganisation IGAD.

Præsidenten har sagt, at han har følt sig "tvunget" til at deltage i samtalerne med oprørsledere og regionale ledere.

En lang række våbenhviler har ikke været tilstrækkeligt til at stoppe kampene, der har kostet titusinder af mennesker livet og sendt omkring to millioner på flugt.

Magtkampen mellem Kiir og Machar udviklede sig voldeligt i december 2013, og det har ført til blandt andet massakrer mellem forskellige etniske grupper.

/ritzau/Reuters