Sydsudans præsident fyrer regeringen

»Præsident Kiir ønsker at foretage en rokade. Derfor er vicepræsidenten, samtlige ministre og viceministre blevet fjernet,« siger Barnaba Marial Benjamin, som indtil bekendtgørelsen af præsidentens beslutning var talsmand for regeringen.

Mange af de nu tidligere minister var nøglefigurer blandt oprørerne, der fra 1983 til 2005 kæmpede en brutal krig mod regeringen i Khartoum, der endte med en folkeafstemning i 2011, hvor sydsudaneserne med et overvældende flertalt stemte for løsrivelse fra den nordlige del af landet.

Blandt de fyrede er vicepræsident Riek Machar og Pagan Amum, der er generalsekretær for det ledende parti, Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse.

Et stort antal sikkerhedsstyrker blev sendt på gaden i hovedstaden kort efter offentliggørelsen af præsidentens beslutning, men indtil videre synes alt roligt.

»Hvorfor skulle der være ustabilitet? Præsidenten har forfatningsmæssigt mandat til at danne såvel som at opløse en regering,« siger tidligere Barnaba Marial Benjamin, der nu er menigt regeringsmedlem.

Der er endnu ikke fundet afløsere for de fyrede ministre, og det er usikkert om nogle af dem bliver genindsat eller nye folk vil blive bragt ind.

Sydsudan er hærget af etniske spændinger, og militæret har svært ved at tøjle oprøret i et land, der er dybt splittet efter en af de længste krige i Afrika, hvor regeringen i Khartoum havde held med at spille forskellige sydlige militser ud mod hinanden.

Det olierige men krigshærgede Sydsudan, der opnåede selvstændighed i juni 2011, er et af verdens fattigste lande. 50 års konflikter mellem oprørere i syd og skiftende regeringer i Sudan har efterladt landet i ruiner.BNB

Dagens Gossip