Syg Axelsen trækker sig fra endnu en turnering

Skrevet af admin

04/06/2016

Dagens topnyheder

Næste uges Super Series-turnering i badminton i Australien bliver uden danske Viktor Axelsen, som har trukket sig på grund af sygdom.

Danskeren måtte tidligere i denne uge forlade Super Series Premier-turneringen Indonesia Open af samme årsag. Axelsen har døjet med feber og hoste, og derfor vil han ikke tage chancer to måneder inden OL.

- Hej alle. Desværre kan jeg ikke bringe jer godt nyt. Siden jeg trak mig i onsdags, har jeg fortsat døjet hoste og hovedpine.

- Jeg har været syg, siden jeg rejste fra Danmark for 11-12 dage siden, og efter ikke at være blevet bedre de seneste dage har jeg besluttet mig for at tage retur til Danmark for at få det under kontrol.

- Det betyder også, at jeg ikke spiller i Sydney i næste uge, hvilket jeg er virkelig ærgerlig over. Australian Open er godt arrangement, og jeg havde glædet mig til at komme tilbage.

- Men jeg er nødt til at tage mig af min krop, og jeg vil ikke tage chancer så tæt på OL, skriver Viktor Axelsen på sin Facebook-profil.

Sidste år nåede Viktor Axelsen hele vejen til finalen i Australian Open, før han blev nedlagt af Chen Long efter et tæt tredje sæt.

/ritzau/