Syg Farah dropper duellen

Det har engelske Mo Farah erkendt, og derfor har han trukket sig fra det prestigefyldte 10.000 meter løb ved Prefontaine Classic i Eugene, Oregon. Nu bliver det i stedet en duel mellem Bekele-brødrene Kenenisa og Tariku samt en håndfuld af de bedste kenyanere.

Farah lider stadig af eftervirkningerne af en mavevirus, som han pådrog sig sidste måned. I stedet for at melde afbud er han rykket ned fra 10.000 meter, som bliver løbet tidligt lørdag morgen til den halve distance, som bliver løbet om aftenen dansk tid. Her står han blandt andre meget kvalificerede modstandere over for sin faste træningsmakker, amerikaneren Galen Rupp, der vandt sølv ved OL sidste år på 10.000 meter.

Derudover er det amerikanske Diamond League-stævne blevet ramt af tungt afbud. Den olympiske mester og verdensrekordholder på 800 meter, kenyaneren David Rudisha, har været tvunget til at melde fra efter en MRI-scanning af sit knæ.

På 100 meter er amerikaneren Justin Gatlin på forhånd favorit i et felt, hvor modstanden primært må forventes at komme fra landsmanden Michael Rodgers og Nesta Carter fra sprinterstormagten Jamaica.

Dagens Gossip