Syg Mandela fylder 95: Her er hans fantastiske liv

Nelson Mandela blev født i 1918 som Rolihlahla Mandela nær byen Umtata i Sydafrika. Da han kom i skole, fik han som alle sydafrikanske drenge dengang et vestligt navn - det blev Nelson.

I Sydafrika bliver han dog lige så ofte kaldt sit klannavn Madiba, eller bare the old man - den gamle mand.

Nelson Mandela blev uddannet advokat og levede og arbejdede i townshippet Soweto ved Johannesborg.

Dengang var landet styret af de hvide, og apartheidsystemet undertrykte landets sorte. Systemet sikrede, at racerne ikke blandede sig, blandt var det ægteskab mellem sorte og hvide forbudt.

Nelson Mandela var aktive i partiet ANC, der kæmpede for de sortes rettigheder. Senere blev han leder af partiet.

Kampen var væbnet, og i 1962 blev Mandela anholdt og startede sin afsoning på fængselsøen Robben Island tæt ved Cape Town.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Først i 1990 blev han løsladt.

I sin sidste tid i fængsel havde han haft hemmelige møder med den hvide præsident, F. W. de Klerk, der heller ikke mente, at apartheidsystemet kunne bestå.

I 1993 fik de to Nobels Fredspris for deres arbejde for at forene et ellers splittet Sydafrika.

I 1994 blev landets første frie valg holdt. Mandela blev præsident.

Han lagde vægt på, at sorte og hvide skulle tilgive hinanden fortidens synder og leve i fred sammen.

Han gik af igen i 1999, 81 år gammel.

Mandela har været gift tre gange og har seks børn, 17 børnebørn og flere oldebørn.

Hans anden hustru, Winne Mandela, var også meget aktiv i kampen mod apartheid. De var gift fra 1958 til 1996.

i 1998, på sin 80 års fødselsdag, giftede Mandela sig med Graça Machel, den tidligere præsidentfrue i nabolandet Mozambique.

Nelson Mandela har i mange år haft et skræntende helbred, blandt andet som følge af livet i fængsel, hvor han fik tuberkulose af fugten.

I marts i år var han kortvarigt indlagt på hospitalet i Pretoria med en lungeinfektion. 8. juni fik han det værre, og han har været indlagt lige siden. Her skulle hans tilstand være kritisk, men dog stabil.

Se billederne fra Mandelas fantastiske liv her:

Dagens Gossip

Dagens TV