Syg trend spreder sig på feriehoteller: Folk laver lort i poolen med vilje

Skrevet af Morten Larsen

28/06/2015

Dagens topnyheder

En bogstaveligt talt syg trend har ramt flere feriehoteller i blandt andet Spanien og Egypten, hvor flere turister for tiden må lægge sig syge i ferieparadiset.

Årsagen skal findes i charterhotellernes solbeskinnede swimmingpool – her har flere teenagere bevidst 'lavet stort' under det blålige vand.

Ifølge mirror har det klamme fænomen ramt ferieresorter i flere forskellige lande - blandt andet har poolområder i det populære Sharm El-Sheikh i Egypten været udsat for bevidst afføring i vandet.

Ideen bag pølle-påfundet skal formodentlig findes i komediefilmen Inbetweeners 2 – i filmen har alverdens teenagere set en af hovedpersonerne lave afføring på vej ned ad en vandrutchebane, og dén idé har flere unge mennesker nu taget med sig på charterferie.

Læs også: Her er de 6 typer, du allerhelst vil slippe for på din charterferie

Filmen ramte det store lærred sidste år, og siden har rejsedestinationer i blandt andet Spanien og i den Dominikanske Republik oplevet mistænkelig afføring i deres poolområder.

I sidste uge fik en engelsk kvinde økonomisk kompensation, da hendes ferie til Egypten blev ødelagt af sygdom, der kom efter en svømmetur i et beskidt svømmebassin.

Især de egyptiske charterieområder er ramt af den klamme trend, og ifølge den engelsk rejseekspert Nick Harris er antallet af ferieudbydere, der er blevet ramt af lorte-trenden, fordoblet på få uger.

-Nogle gæster er blevet hårdt plaget af diarré og opkast, og i visse tilfælde har de været tvunget til at gå med ble, siger Nick Harris.

Han bekymrer sig nu for trendens omfang nu, hvor højsæsonen for charferier står for døren. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: