Sygdom stopper tidligere formand på højskole

Formand for Bornholms Højskole, Birthe Juel-Jensen, træder ud af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Det sker på grund af sygdom, oplyser hun i en pressemeddelelse.

Birthe Juel-Jensen blev i 2007 valgt ind i bestyrelsen for Bornholms Højskole. Men nu sætter sygdom en stopper for, at hun kan fortsætte i bestyrelsen.

- Jeg ønsker alt det bedste for Bornholms Højskole - med mange kursister, gennemførelse af de byggeplaner, der nu er på tegnebrættet og frem for alt, at den ildhu og det engagement, der kendetegner forstanderparret og samtlige skolens ansatte, må bevares, siger Birthe Juel-Jensen.

Henrik Engell Rhod indtræder nu som fuldgyldigt medlem af bestyrelsen i stedet for Birthe Juel-Jensen.

Den nye formand for højskolen skal findes på et senere tidspunkt.

Dagens Gossip