Sygehjælper i Aalborg indstillet til heltepris: Reddede to ud fra brand

Nordjyllands Politi i Aalborg.

I Aalborg kan en sygehjælper prale af at være en rigtig helt, efter at hun Skærtorsdag reddede to mennesker fra en brand i byen, oplyser Nordjyllands Politi.

Årsagen til branden i en lejlighed i det sydlige Aalborg var, at en 79-årig mand var ved at reparere en knallert i lejligheden, men der gik uheldigvis ild i knallerten.

Den ældre mand trykkede på sit nødkald, og her reagerede sygehjælperen, der var i nabolaget, resolut, og kørte til lejligheden.

Hun fik reddet den 79-årige mand ud, og samtidig evakuerede hun en kørestolsbruger i en nabolejlighed.

Nordjyllands Politi indstiller nu kvinden ti len heltepris som tak for den fornemme indsats.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og få nyhederne automatisk på den Facebook-side

Dagens Gossip