Sygeplejersker advarer Thorning mod »tom snak«

»Patienterne og medarbejderne i psykiatrien har igennem mange år slet ikke fået de nødvendige ressourcer, og det slider voldsomt. Og når statsministeren nu lover markante forbedringer uden samtidig at sende penge med, så er der en stor risiko for, at det ender i tom snak, og det bliver de psykisk syge ikke raske af,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Statsministeren mener, at »det er på tide, at et menneske med depression eller skizofreni bliver taget lige så alvorligt som en patient med brækket ben eller KOL«. Sygeplejerskerne peger på, at Helle Thorning-Schmidt allerede i løbet af efteråret kan vise, at der er handling bag ordene, hvis regeringen tilfører ressourcer til psykiatrien ved den kommende finanslov.

»Lige nu venter vi på anbefalingerne fra regeringens psykiatriudvalg, som må være lige på trapperne. Og hvis de er ambitiøse, og der samtidig bliver tilført nye ressourcer i finansloven, så begynder det jo at ligne en reel opprioritering, og det vil være meget positivt,« siger Grete Christensen.

Dagens Gossip

Dagens TV