Sygeplejersker dropper injuriesag efter beklagelse

Skrevet af admin

16/09/2015

Dagens topnyheder

Dansk Sygeplejeråd dropper nu en varslet injuriesag mod anklagemyndigheden.

Det sker efter myndighedens beklagelse af en anklagers kontroversielle udtalelse om, at "det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter."

- Anklagemyndigheden medgiver, at udtalelsen kunne have været formuleret anderledes og har forståelse for, at sygeplejerskerne har opfattet den som krænkende, siger anklagemyndighedens kommunikationschef Mikkel Thastum.

- Det har med udtalelsen bestemt ikke været anklagemyndighedens intention at krænke sygeplejerskerne eller hænge sygeplejeprofessionen ud, siger han.

/ritzau/