Sygeplejersker overtager vagtlægetelefonen

Siden nytår har lægerne været fjernet fra frontlinjen i Region Hovedstaden, og det samme er tilfældet i dagtimerne i Region Syddanmark, og når sjællænderne skal på skadestuen, må de først igennem en sygeplejerske i telefonen.

Det mener Danske Patienter er bekymrende.

»Vi ser helst læger i front til at visitere. Det er vigtigt, at patienten bliver mødt med specialisternes kompetencer, for det skaber større tryghed,« siger direktør Morten Freil.

Den nye struktur risikerer at ramme de mest syge børn, da sygeplejersker er for dårlige til at sortere mellem de lidt syge og de meget syge børn og derfor vil komme til at indlægge for mange, mener Mia Bjerager, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab

»Det giver færre ressourcer til de mest syge børn. Og det er ærgerligt, for man skal koncentrere sig om dem, der fejler noget, og ikke om dem, der ikke fejler noget,« siger hun.

Sygeplejerskerne mener, at ændringerne kan ske uden problemer.

»Vi har kompetente sygeplejersker, så jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt,« siger kredsformand i Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden Vibeke Westh til Jyllands-Posten.

Dagens Gossip