Syrere på flugt efter massakre

Det oplyste aktivister fra den syriske opposition lørdag ifølge Reuters. Aktivisterne offentliggjorde billeder, der viste de mishandlede lig af ti personer, som blev dræbt i det sydlige Banias, halvdelen af ofrene var børn.

Andre billeder, der blev offentliggjort via sociale medier, viste stakke af lig af mænd, kvinder og børn, som var blevet smidt i gaderne.

Drabene i Banias fandt sted to dage efter, at Assad-tro styrker ifølge oprørerne dræbte mindst 50 sunnimuslimer i den nærliggende by Baida.

Den amerikanske udenrigsministerium udtrykte lørdag forfærdelse over massakren i Baida og sagde, at det syriske styre optrapper volden mod civile.

USAs præsident Barack Obama sagde dog fredag, at han ikke har planer om at sende amerikanske tropper til Syrien trods meldinger om, at der er blevet anvendt dødbringende kemiske våben i det borgerkrigshærgede land.

»Jeg forudser ikke et scenarium med amerikanske støvler (tropper, red) på landjorden i Syrien,« sagde Obama ifølge flere nyhedsmedier.

Tidligere har USAs forsvarsminister Chuck Hagel gjort det klart, at USA ikke længere vil afvise, at bevæbne de syriske oprørere, der kæmper mod præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker i Syrien, såfrem der er blevet anvendt kemiske våben.

I sidste uge kom det frem, at den farlige nervegas sarin højst sandsynligt er blevet brugt i Syrien, men i mindre omfang.

Den to år lange konflikt mellen Syriens sunnimuslimske flertal og Assad-styret menes indtil videre at have kostet flere end 70.000 mennesker livet.

Dagens Gossip