Syrien åbner for FN-undersøgere

Syrien har givet FN's inspektører tilladelse til at besøge forstæder til hovedstaden, Damaskus, hvor påståede kemiske angreb skal have fundet sted tidligt onsdag morgen.

Det rapporterer det statslige tv, som henviser til en erklæring fra Syriens udenrigsministerium.

Den syriske opposition beskylder Assad-styret for at have dræbt flere end 1000 civile ved et giftgasangreb i udkanten af Damaskus natten til onsdag. Styret beskylder til gengæld oprørere for at stå bag angrebet.

FN-inspektører under ledelse af svenskeren Åke Sellström har i en uge været i Damaskus for at undersøge, om der er brugt kemiske våben i den syriske borgerkrig.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV