Syrien er oprørt over 150 USA-soldater på syrisk jord

Skrevet af admin

28/04/2016

Mest læste i dag

Det syriske styre opfatter det som en "åbenlys aggression", at 150 amerikanske soldater er landet i Syrien, hvor de skal støtte oprørssoldater i kampen mod Islamisk Stat.

Det er "dybt bekymrende", siger en regeringskilde i Damaskus til det syriske nyhedsbureau Sana.

Tidligere på ugen meddelte den amerikanske præsident, Barack Obama, at man ville sende 250 soldater til det krigshærgede Syrien.

Der er ingen forklaring på, om de resterende 100 soldater er på vej, eller om de kommer senere.

150 soldater er landet på luftbasen Rmeilan, der ligger i det nordøstlige Syrien. Basen kontrolleres af kurdiske YPG-styrker, som amerikanerne har et tæt samarbejde med.

/ritzau/Reuters