Syriens koalition giver FN kort tidsfrist om Iran

Skrevet af admin

20/01/2014

Mest læste i dag

Syriens vigtigste oppositionsparti, Den Nationale Koalition, vil ikke deltage i fredsforhandlinger i Schweiz i denne uge, hvis ikke FN trækker invitationen til Iran tilbage inden klokken 20 mandag, siger et højtstående medlem af koalitionen til Reuters.

- Vi har fastsat en tidsfrist for FN til at trække invitationen til Iran tilbage. Tidsfristen er i dag mandag klokken 19 GMT (klokken 20 dansk tid), siger Anas Abdah, som er medlem af Den Nationale Koalitions politiske komité.

Kort forinden havde Saudi-Arabien sagt i en erklæring, at Iran ikke har nogen ret til at deltage i fredskonferencen i Genève om Syrien, fordi landet ikke offentligt har meldt ud i forbindelse med tidligere opfordringer fra konferencer om dannelsen af en overgangsregering i Damaskus.

Erklæringen blev udsendt af det saudiarabiske nyhedsbureau med henvisning til "officielle kilder.

/ritzau/Reuters