Syrisk stats-tv bekræfter: Vigtig luftbase tabt til IS

Meldinger om, at krigere fra den militante oprørsgruppe Islamisk Stat (IS) har indtaget en strategisk vigtig luftbase i Syrien, bliver nu bekræftet fra officielt hold.

Syrisk stats-tv bekræfter ifølge BBC, at præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker har "rømmet" luftbasen, der var den sidste militære højborg i Raqqa-provinsen, som var kontrolleret af Assad.

Flere end 500 syriske soldater og militante fra Islamisk Stat skal være dræbt under de seks dage lange kampe om luftbasen i Tabqa, oplyste Syriens Observatorium for Menneskerettigheder i en e-mail søndag til nyhedsbureauet AFP.

- 170 syriske soldater er dræbt søndag i en offensiv, som førte til, at jihadisterne fra IS har erobret Tabqa-lufthavnen, sagde menneskerettighedsgruppen.

Men indtagelsen af luftbasen har kostet IS dyrt. Ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder er 346 IS-soldater blevet dræbt i kampene siden tirsdag i sidste uge.

Ifølge al-Jazeera er luftbasen en af den syriske regerings vigtigste militæranlæg i området med adskillige kampfly, helikoptere, kampvogne, artilleri og ammunition, der altså nu er faldet i oprørernes hænder.

De syriske regeringsstyrker har i løbet af den seneste uge afvist tre større angreb mod luftbasen. Syrisk stats-tv siger, at militæret nu er i færd med at omgruppere styrkerne efter rømningen fra luftbasen.

Den meget voldelige gruppe IS kontrollerer store dele af Syrien og Irak.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip