Syrisk udenrigsminister rejser til Moskva

Udenrigsminister Walid Muallems rejse vil finde sted efter G20-mødet, der afholdes torsdag til fredag denne uge i Sankt Petersborg i Rusland. Her er den syriske krise på toppen af dagsordenen for statslederne for de 20 økonomiske sværvægterlande.

Samtalerne mellem de to udenrigsministre kommer også til at handle om den ustabile situation i landet.

»De (forhandlingerne, red.) vil fokusere på altomfattende diskussion af alle aspekter af den aktuelle situation i Syrien og omkring landet,« oplyser det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Rusland har siden borgerkrigens opblussen i Syrien været en trofast allieret af den syriske præsident, Bashar al-Assad. Rusland har afvist en militær aktion i landet på trods af giftgasangrebet i landet den 21. august, som Assads styre mistænkes for at stå bag.

BNB/AFP

Dagens Gossip