Syriske oprørere afviser våbenaftale

Det siger Salim Idriss, leder af FSA, som er en af de ledende oprørsgrupper i Syrien, ifølge Reuters.

»Vi tilkendegiver vores ultimative afvisning af det russiske initiativ til at underlægge kemiske våben international varetægt,« siger Salim Idriss, der også er leder af de syriske oprøreres militære forsamling, i en video offentliggjort på internettet.

Salim Idriss har tidligere kritiseret den russisk-syriske våbenaftale, som han mener er et skalkeskjul for trække tiden ud for Syriens regime.

»Vi beder det internationale samfund om ikke at stille sig tilfreds med tilbagetrækningen af de kemiske våben, som er et kriminelt redskab, men at holde gerningsmanden ansvarlig og retsforfølge ham ved Den Internationale Straffedomstol,« siger Idriss.

»En fjernelse af de kriminelle redskaber er én sag, og at holde den kriminelle ansvarlig er en anden.«

Den frie syriske hær er en af de oprørsgrupper, der modtager konkret støtte i form af våben og materiel fra blandt andre USA og FN.

Dagens Gossip