Syriske oprørere får kontrol over lufthavn nær Tyrkiet

Udmeldinger som denne er svære at få bekræftet i det borgerkrigshærgede Syrien, men der skulle angiveligt være tale om lufthavnen Minig, der ifølge oprørerne er et vigtigt punkt på deres forsyningsrute nord for byen Aleppo.

Oprørerne har angiveligt overtaget kontrollen over lufthavnen, der ligger på vejen mellem Aleppo og den tyrkiske by Gaziantep, efter en otte måneder lang belejring.

»Lufthavnen er blevet fuldt befriet. De sidste fra Assads bander bliver nu jagtet,« lyder det i en erklæring fra de ni brigader, der oplyser, at de deltog i operationen, herunder den Al-Qaeda-tilknyttede gruppe The Islamic State of Iraq and the Levant og de benhårde islamistiske Tawhid-brigader.

Præsident Bashar al-Assads styrker har kæmpet for ikke at tabe kontrol over lufthavnen til oprørerne ved at lancere en væbnet offensiv fra Aleppo med opbakning fra medlemmer af den libanesiske bevægelse Hizbollah, der kæmper på præsidentens side.

Mere end 100.000 mennesker har ifølge FN mistet livet i Syrien siden opstanden mod al-Assad og hans styre brød ud i 2011. Hårdkogte islamister kæmper side om side med mere moderate oprørere mod styrets tropper.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV