Syriske oprørere får nye våben

Talsmanden for den frie hær, Louay Muqdad siger til AFP:

»Vi er begyndt at modtage nye typer våben, inklusive de våben, som vi har spurgt efter«.

Talsmanden går dog ikke i detaljer med typerne af våben.

Små skulderbårne missiler til nedskydning af fly og helikoptere har stået øverst på oprørernes ønskeliste sammen med missiler til bekæmpelse af kampvogne. Tidligere på ugen var der forlydender om, at Saudi-Arabien ville sørge for levering af et antal skulderbårne missiler fra lagre i Europa. Såvel USA som EU har indtil nu været tilbageholdende med at love oprørerne avancerede våben af frygt for, at de skal falde i ekstreme islamisters hænder. Som et ekko til det, siger Louay Muqdad:

»Når regimet er faldet, vil våbnene blive samlet ind igen. Det løfte har vi givet til de venligtsindede lande.«

BNB

Dagens Gossip