Syriske raketter affyret mod Israel

Ifølge en talsmand for det israelske militær forårsagede raketangrebet ingen ødelæggelser. Talsmanden siger ifølge AFP, at Israel formentlig ikke var målet for angrebet, men at det formentlig var vildfarne raketter fra kampen mellem det syriske regime og oprørere i landet.

Raketangrebet kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Israel og Syrien er øget voldsomt, efter at Israel i weekenden stod bag to luftangreb på mål nær Syriens hovedstad, Damaskus.

Weekendens formodede israelske angreb i Syrien dræbte mindst 42 soldater, og en lang række øvrige militærfolk savnes fortsat.

Syriske oprørere, aktivister og lokale beboere siger, at raketterne ramte militærbaser, lagre med langtrækkende missiler samt et militært forskningscenter, som ifølge amerikanske embedsmænd er Syriens største lager for kemiske våben.

Israel har ikke bekræftet, at man står bag angrebene i Syrien. De israelske myndigheder bekræfter af princip aldrig den slags angreb, men en israelsk embedsmand bekræfter over for avisen Haaretz, at Israel står bag.

En kilde fra en vestlig efterretningstjeneste oplyser ifølge Reuters, at angrebet var rettet mod et lager af missiler fra Iran, som skulle videre til Libanons militante Hizbollah-bevægelse, der støtter den syriske præsident Assad i borgerkrigen, og som er en af Israels hovedfjender.

Dagens Gossip

Dagens TV