Politimyndigheden på den norske, arktiske øgruppe Svalbard efterforsker, om en stødtang fra et skelet af en narhval er fjernet fra et område ved Rechercherfjorden på Spitzbergen.
Narhvalen har en lanselignende spiralformet stødtand, som kan blive over to en halv meter lang, og som kan have været ophav til fabeldyret enhjørning. Tanden har tidligere været en meget værdsat og kostbar prydgenstand i Norge.
Skelettet af hvalen med intakt stødtand blev fundet på Rubypynten. Svalbard Museum havde fået tilladelse til at lade det indgå i dets samling, men i løbet af sommeren er stødtanden forsvundet, oplyser sysselmandsførstebetjent Arild Lyssand, som leder efterforskningen.
Han antager, at stødtanden er forsvundet i perioden mellem slutningen af juli og begyndelsen af august i år.
Sysselmannen, som politimyndigheden hedder på Svalbard, vil meget gerne have oplysninger fra offentligheden, som kan føre til opklaring af sagen, efter at stødtanden bliver indleveret.
Stødtandens funktion er uklar, men den bruges som våben over for andre narhvalhanner i parringstiden.
Normalt færdes narhvaler i flokke på 10 til 20 dyr, men under deres vandring kan op mod et par tusind individer være samlet.
Arten er mest udbredt ud for Grønlands og Canadas kyster, men om sommeren holder en stamme til omkring Svalbard.
Narhvalen jages stadig af nogle af de oprindelige arktiske befolkningsgrupper. Hvalen giver både mad og materialer, som bliver brugt i inuits traditionelle levevis. Huden, som på grønlandsk hedder mattak, spises både råt og tilberedt og kødet spises både af mennesker og slædehunde.
Tanden bruges hel som prydgenstand samt til kunsthåndværk og husflid, som gennem salg er et vigtigt bidrag til den lokale økonomi. Eksporten af narhvaltand begrænses dog af CITES-reglerne.
/ritzau/NTB
