Syv cubanere drak falsk rom og døde

Et kvarter i Cubas hovedstad Havana er ramt af en række dødsfald som konsekvens af giftig alkohol.

Ind til videre har syv mennesker mistet livet, og flere end 40 er indlagt - otte af dem i kritisk tilstand, efter at have drukket træsprit.

Ofrene troede, de drak rom, siger landets sundhedsmyndigheder.

Forgiftningen skete i området La Lisa i Havana. De første tilfælde blev registreret mandag.

Alle de dræbte var i 40'erne og 50'erne, viser en liste offentliggjort af sundhedsministeriet.

Sådanne hændelser er sjældne, dog ikke helt ukendte i Cuba.

- De involverede havde indtaget træsprit solgt illegalt. Væsken stammer fra to personer, der arbejder på Apoteks- og Fødevareinstituttet og tog det fra det lokale lager, siger sundhedsministeriet.

Træsprit er ekstremt giftigt og kan medføre hovedpine, kvalme, blindhed og død.

/ritzau/Reuters

 

Dagens Gossip

Dagens TV